Teori

Ungefællesskabets fokus og metodiske sammenhæng

Ungefællesskabet hjælper de unge til at blive en del af et socialt fællesskab for ad den vej at give dem styrkede relationer og evner til at håndtere stressorer. Der vil således altid være stressfaktorer til stede i den unges miljø, og de unge vil gennem projektet lære at forstå og håndtere disse.

Stressorer kan være negative, men kan også være udviklende og erfaringsgivende, ligesom de kan påvirke mennesker forskelligt. Evnen til at håndtere stressorer består af tre delelementer, som kaldes:

Begribelighed – opnået gennem forudsigelighed

Håndterbarhed – opnået gennem belastningsbalance

Meningsfuldhed – opnået gennem delagtighed/deltagelse

Målgruppe Socialpædagogisk indsats og empowerment Anerkendende pædagogik AT se børn og unge som de er

Målgruppen hos Ungefællesskabet 

Vi er et projekt for unge drenge i alderen 12 – 18 år. 
 Vores fællesskab er for unge som af en eller anden grund ikke trives i hverdagen. Vi har ikke en skarp definition af mennesker ud fra deres udfordringer eller adfærd men er et socialpædagogisk tilbud for unge, som er på vej i en ikke hensigtsmæssig retning. 

Pædagogik er en del af livet og hovedområderne i vores pædagogiske indsats er relation, inklusion, integritet og kommunikation. 

Vi rummer forskellige former for social adfærd men vi er ikke et specialpædagogisk tilbud! 
 Vi er ikke specialiseret indenfor diagnoser, misbrug og/eller en kombination af svære udfordringer og vi er ikke behandlere.  

Vi ser helst at en voksen følger den unge ned til os 
 Vi vil gerne have en voksen til på forhånd at have talt med den unge og vurderet på, om Ungefællesskabet kan være en mulighed. Den voksne er altid velkommen til at ringe og forhøre sig – så undgår vi at skuffe den unge.  
 
Når vi indskriver unge mennesker  
Der gives ikke afslag på grund af det unge menneske, men på grund af den unges udfordringer eller kombination af risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer. Det er vigtigt at den unge får det rigtige tilbud og Ungefællesskabet er blot et af en vifte af tilbud i Svendborg Kommune  
 
Vi har gruppens trivsel som rettesnor  
Vi indskriver unge til et fællesskab og vi har gruppens trivsel som rettesnor. Det vil i praksis sige, at vi godt kan rumme enkelte meget udfordrede unge, hvis de selv ønsker forandring og hvis gruppen kan ”bære” det. Størstedelen af de unge vi kan hjælpe, er unge, hvor der kan forebygges og sættes ind før de er nået for langt i en retning, hvor de ikke længere kan indgå på almindelig vis i samfundet og andre fællesskaber.  

Vurderingsgrundlag er samtale og trivselslinealen 
 I vores vurdering omkring hvem der skal indskrives og hvad der er bedst for både den unge selv og den samlede gruppe laver vi en helhedsvurdering ud fra samtalen og samlede risiko og beskyttelsesfaktorer. 
 
Hvilke behov har den unge og hvilken indsats er der brug for? 
 Er der bekymring for den unges psykiske og sociale trivsel kan Ungefællesskabet støtte den unge 
 Er den unge særligt sårbar kan de måske godt støttes i ungefællesskabet i samarbejde med andre 
 Er den unge udsat eller truet kan der være behov for en specialiseret indsats og særlig støtte og det kan Ungefællesskabet ikke tilbyde med 2 ansatte.  


I Ungefællesskabet ser vi bag om adfærden 

Oplevelsen af at blive ”set” – som den man er 
Der er stor forskel på at blive set, som den man er og at blive set på, iagttaget, observeret, afsløret eller betragtet 

Oplevelsen af at blive ”set” kan 
Bekræfte det, man ved om sig selv i forvejen eller medføre en ny spontan (befriende eller rystende) erkendelse af, hvem man selv er. Den manglende oplevelse af at blive ”set” udtrykkes også ofte som oplevelsen af, ikke at blive hørt. 

At se unge betyder mere end at se deres umiddelbart mest iøjnefaldende adfærd 
 -At se bag om adfærden handler ikke om at søge en forklaring 
-Det handler om evnen til at se sorgen, smerten, modviljen bag adfærden 
-Det handler om at opsamle, iagttage info fra den unge og nuancere billedet af den unge 
-Det handler om at udtrykke det sete i et anerkendende sprog 

Hvad betyder det for den unge at føle set og hørt 
– Den unges selvfølelse øges 
– Den unge får mulighed for at trække på sin indre ansvarlighed
– Kontakten mellem den unge og den voksne bliver mere reel og dermed et bedre udgangspunkt for at skabe en stærk relation og på sigt mulighed for at anden indsats 
– Den voksne bliver taget mere alvorlig og mødt med større respekt og empati

Ungefællesskabet hjælper unge til empowerment 
– Empowerment er processen fra afmagt til større grad af magt over egne livsvilkår. Sagt med andre ord, at lære at tage ansvar for sit eget liv
– Empowerment er processer, hvorigennem mennesker bliver i stand til og får mulighed for at modvirke afmagt og manglende kontrol over deres livsbetingelser og udvikle kapacitet til at forandre både samfundet og sig selv
– At blive herre i eget hus eller at generobre magten over livet
– Empowerment skal indeholde lige dele af magt til den enkelte og lige dele af ”vi vokser gennem fællesskaber og relationer til andre” 

Anerkendelse som et grundlæggende princip 
 Det handler om at anlægge et anerkendende og værdsættende syn på vores medmennesker
– Anerkendelse er at fortælle positive og gode historier om de børn og unge, der har det svært  
– Vi skabes og defineres i et samspil med andre og altså i relation med andre mennesker. 
– Vi udvikler os inden for relationelle rammer. De historier, der er med til at skabe os, skal derfor være historier, der er forståelige og acceptable indenfor disse relationers rammer. 

Vores historier skal nemlig anerkendes og accepteres af andre, før vi selv vil anerkende dem som historier, der er med til at definere os  
– Hvad skal der til, før der udvikles nye historier om, hvem jeg er? 

Ændring af selvbillede og ændring af adfærd kræver bearbejdning og med små skridt 
 Mennesker har mange vaner som giver tryghed. Derfor tager ændring af adfærd tid og er en proces 

”Jeg er et problematisk barn ” er et eksempel på et selvbillede hos en dreng, der ikke kan indordne sig i skolen og hele tiden søger bekræftelse på, at det er sandt. 

Kommunikation består af 3 lag:​

Fakta – Følelser – Behov – Alle 3 skal anerkendes for at føle sig ”mødt”​



Fællesskabsteorien

Neo-tribale fællesskaber: Oversat betyder det nye stammefællesskaber, og de er karakteriseret ved, at de er frie og baseret på lyst og interesse. De sidste 30 år har vi været orienteret meget imod individet, men nu har vi besteget Mount Everest, og nu har vi brug for at realisere os selv sammen med andre. Derfor skaber vi en ny type fællesskaber, der er baseret på lyst og interesse og ikke på pligt, loyalitet, slægt og historie, som vi kender fra tidligere,« siger Emilia van Hauen.

(https://www.emiliavanhauen.dk/blog/vaer-broen-7-boersen-saadan-leder-du-deunges-neo-tribale-faellesskaber/)

Fælles udtryk

Som en del af skabelsen af en kollektiv identitet får de unge både T-shirt og hættetrøje med tilbuddets logo. Det, at de unge bærer samme beklædning, (ved eget valg), signalerer at man er et samlet hold og understøtter holdfølelse og social udvikling.